Maria tilbyder hundende de bedste forhold under den lange rejse til Tyskland og Danmark. Ingen hundetransporter udefra kan matche de forhold disse gadehunde rejser under som er total luksus.
Og sådan har det altid været .

Der kan være 30 i bilen og den kører, når den er fuld .
Den kører gennem Tyskland, på en lang rute hvor adoptanter og frivillige modtager og afhenter hunde langs denne rute. De kommer fra mange lande. Tyskland, naturligvis, Belgien, Schweitz , Sverige, Danmark og England.

—————————————————————————————————

Hvis man ønsker at adobtere en hund fra Maria, skal man følge hendes facebook side og / eller DDGV’s faceside. Det kan føles som en meget usædvanlig måde at adoptere en hund på, Sammenlignet med at tage hen på et internat og møde hunden først. Derfor er det man også skal følge vores anvisninger og vejledninger meget nøje, samt forberede sig grundigt på en sådan adoption.

Se link her:

DDVG Facebook : https://www.facebook.com/groups/915428351841406/

Maria Cristinas Rieza facebook: https://www.facebook.com/MaRRia.Cristina

Når man har udset sig en hund, så kontakter, man de personer, der står på opslaget hos DDGV – eller sender et screenshot billede af den hund, man ønsker til Maria i en privat besked og en admin på facebook .

– efterfølgende eller endnu bedre måske allerede før du har bestemt dig for en hund, skal du kontakte en admin for et hjemmebesøg fra DDVG hos dig og din familie, for at vurdere, om du også vil være en egnet adoptant og derefter er du så godkendt til at kunne adoptere en gadehund via Maria.


Næste skridt er at finde ud af hvornår næste transport er. Via de frivillige i admin teamet, som organiserer det hele med Maria, finder du ud hvornår netop din udvalgte hund er klargjort med vacciner, pas osv

Der oprettes en transport gruppe for de hunde der skal til Danmark og der kan du følge din hund på rejsen.

Transport til Danmark afhænger af hvor mange hunde, der er adopteret og hvem, der kan modtage/afhente hundene. Men ca 1 gang hver anden måneden.
Det er ikke Maria, der kører selv, da hun passer de 3-400 hunde hun har til daglig. Men det er Maria, der gør dem klar med pas, papirer osv til transporten dagene op til rejsen.


Det er en bestemt rute der køres, og Danmark plejer at være en af de sidste stop. Vi tilbyder top service og du vil under hele transporten opleve at blive guidet og vejledt, så du kan følge med i din hunds rejse.


Oftes har de frivillige bilen fuld af en masse donationer med fra folk og de skal ind i hundetransporten med retur til Maria.

Når transporten ankommer, har Marias medhjælpere de papirer med på hvilke hunde, der skal til DK og til hvem.

Vognen køres enten ind på et lager, der er helt aflukket, hvor hundene tages ud af burene i bilen og over i andre bure, eller transporten afskærmes og hver enkelt hund flyttes direkte hen i et andet bur i den danske bil.


Derefter køres hundene hjem til hver familie (Jylland), eller du som adoptant møder frivillig teamet fra ddgv et sted, hvor hunden afleveres i din varetægt og du har dermed ansvaret for hundens videre trivsel. Herfra bør du have nærlæst alt om hundes følgende dage beskrevet andre steder her på hjemmesiden.

Hundene får så vidt muligt ikke noget mad under hele deres transport, det ikke er ikke rart for hundene at sidde i deres egen afføring i 48 timer. Så derfor får de så vidt muligt ikke får mad og drikke.


Du bør derfor som det første tilbyde din hund vand og mad.

I 2020 kan vi informere om at der til og med august er adopteret 14 hunde til Danmark fra Valcea.

Afslutningsvis bør du vide at alle os der er med i dette arbejde, gør det frivilligt, i vores fritid. Vi får ikke penge for det og vi tilbydes ikke nogen former for kompensation for vores indsats. Vi gør dette for at hjælpe disse hunde til en bedre tilværelse. Uden nogen anden bagtanke end dette. Skulle du opleve du ikke får respons lige når du ønsker den, er det fordi vi ved siden af dette arbejde også skal tjene penge til vores eget liv. Vi har alle egne dyr og familie vi tager os af ved siden af. Derfor håber vi du er tålmodig, men du må naturligvis altid gerne sendes os en reminder, hvis vi har glemt noget. På forhånd tak.