På denne side søger vi din historie. Har du adopteret en hund som har gennemgået en usædvanlig forvandling, så hører vi gerne fra dig, så vi kan dele de danske før og efter historier.

Besøgshunden Luna

Jeg fik Luna den 6. december 2016 efter at hun havde været i pleje hos min datter i ca. 2 uger. Der var hun sammen med børn, en kanin, tre katte og en hund, og hun kom fint ud af det med alle. Fra første dag vi havde hende var hun renlig, hun kunne gå i snor, hun var ikke madaggressiv og hun gøede ikke – hun logrede nærmest 24/7 (undtagen når hun sov). De første par måneder ville hun kun forrette sin nødtørft i haven, men efterhånden som hun lærte nærområdet at kende, blev hun tryg nok til at klare det på lufteturene. Efter ca. to måneder kunne jeg gå med hende uden snor, og hun kommer når jeg kalder. Hun er utrolig glad for og tålmodig med små børn og de kan kramme hende og kysse hende uden at hun trækker sig væk eller på nogen måde viser uvilje. Hun elsker dyrlægen og kan ikke komme hurtigt nok ind af døren til hende, selv om hun et par gange har måttet udsættes for ubehagelig håndtering. Da jeg havde haft hende i ca. 9 måneder valgte jeg at melde hende til TrygFondens Besøgshunde session, og hun bestod med flyvende faner, både den fysiske og den psykiske test. Siden da har vi haft et fast besøgssted, et dagcenter for demente, hvor vi er kommet ca. tre gange om måneden, indtil januar i år, hvor jeg blev ramt af en blodprop i hjernen. Da jeg var klar til besøgene igen, havde Corona lukket aktiviteten ned, og den er ikke startet op endnu. Vi venter dog at komme i gang igen i september. Besøgsstedet har givet klart udtryk for, at de gerne vil blive ved at have vores ekvipage på besøg. Sidste efterår blev der åbnet for specielle sessions for besøg til ørn med specielle behov, og her blev Luna også godkendt. Det blev udtalt at hun er fantastisk blid og tålmodig. I al den tid, jeg har haft hende, har hun aldrig knurret eller snappet efter nogen, og hun siger fra overfor andre hunde ved at sætte sig ned og vende hovedet mod dem og give en utilfreds lyd. Hendes bedste dyreven hvor vi bor er en hunkat som kommer hen til hende og gnider sig op af hende.Håber du kan bruge dette. Hvis du bruger de billeder jeg har lagt på facebook skal du være sød at sløre ansigterne på de personer, der er på billederne fra besøgsstedet. Mvh Betty

Historien om Bumle


Pia hentede Bumle ved hans nye familie søndag formiddag, da de var meget bekymret for Bumles ben/bagparti. Vi havde fået at vide fra Maria at hans bagben var stift, men ingen af os var forberedt på det syn, der mødte os da han kom ud af hans bur.
Det viser sig hans ben er deform, det er medfødt.
Bumle bliver røngtenfotograferet, og hvis hans hofte ser fin ud bliver det bagben amputeret. Dette gøres da denne defekt vil på et tidspunkt give ham varige smerter, da hele bagpartiet er skævt, fordi han kompensere for det stive ben.
Maria blev informeret omkring dette, og var med på at det er det bedste for ham. Så en indsamling til dyrlægeregningen som vil løbe op i omkring 7500-8000,- kr blev startet op via ddvg.

Desværre viser det hele sig at være meget værre end først forventet.
Det stive/deforme ben vendte knæleddet omvendt/modsat end normalt, men hoften sad som den skulle.
Det raske ben sad desværre ikke rigtigt i hofteskålen, det var forskubbet og sad og gnavede ben mod ben med en masse arvæv rundt om. Dette gjorde at Bumle faktisk havde levet sine 7 måneder i smerte, uden at have givet et kny over det.
Så han havde faktisk levet med smerter hele hans korte liv.
Bumle fik amputeret det dårlige ben, samt blev opereret i den modsatte hofte (den hofte som har det raske ben).

Dyrlægen sagde at det var værre end de havde forventet. Og at de kun gennemførte operationen, fordi Pia i forvejen havde erfaring med handikappede hunde, ellers havde de anbefalet aflivning.
Operationen løb op i 8.900,-kr da den anden hofte også blev opereret.

❤ Et kæmpe stort tak fra Bumle❤

Historien om Basima

Kære DDVG og alle herinde.
Et liv er endt, og himlen har fået en smuk stjerne.
For præcist 1 år siden fik vi lov at give Basima et nyt liv.
Basima egentlig Bassim fordi alle troede det var en dreng, men ved ankomst til hendes nye liv opdagede vi at noget ret vigtig manglede for det kunne være en dreng, så Bassim blev til Basima. Basima blev reddet ud af Det offentlige shelter, hvor hun egentlig bare ventede på at dø, hun var gammel over 10 år, og ingen ville have hende, jeg glemmer aldrig billedet af Basima som kuet livstræt hund, og Birgits tekst, er der virkelig ingen der vil give hende en chance, uden at tænke så meget over det, joh det vil vi. Det er ikke første gang vi har overtaget en gammel hund og vi ved at glæden er stor når en gammel kuet hund blomstre og bliver livsglad og smuk, vi ved også at glæden ofte er kort fordi de har levet et frygtelig liv der tærer på kroppen, men tilgengæld er glæden dobbelt imens man har dem. Basima startede ved tandlægen der ordnede tænderne så godt som det var muligt, fjernede de værst angrebet, derefter fik hun fjernet 2 brystknuder, kræft desværre, så vi vidste fra starten at vi ikke fik uanet tid med Basima. Det har betydet at hun fra start har været grov forkælet, kun alt det bedste, valgte Basima stol tog vi andre en anden, valgte hun sofa tog vi stol, når Basima kl.præcis 5.30 med dyb vuf proklamerede det var tid til morgen tissetur ja så var det ud af sengen, MEN Basima viste også daglig sin taknemlighed over det liv hun havde fået, hendes øjne strålede som to perle, hendes pels blev blank som et spejl, hende hale logrede bare hun kunne høre os, hun skubbede glad til os når hun syntes det var hendes tur til kæl, hun havde udviklet en fabelagtig teknik til at drille om morgenen, lige når kaffekoppen var ved at ramme munden sagde det vups og et skub op under armen sendte kaffen på lufttur, og man følte virkelig at hun lo, vi gjorde.
Basima har været den mest fantastiske hundepige, venlig, kærlig, smuk, velopdragen, ikke en gang har hun gjort noget hun ikke måtte, og hver dag har været glæde og latter med vores smukke pige. Det var ikke ventet at det var nu vi skulle tage afsked, Idag havde Basima en ny tand og dyrlæge tid, hun har fast tid hver 4 uge for at holde øje med tænder og kræft, og vi håbede at vi kunne få fjernet endnu et par tænder der var blevet ømme, hun har de sidste dage kun villet spise blød kost, og endnu en brystknude, men skæbnen ville det anderledes og kort efter hun var lagt i narkose ringede dyrlægen om jeg godt ville komme tilbage, og så vidste jeg godt hvorfor, Basimas kræft og tandsygdom var nu så fremskreden at der ikke kunne gøres mere, knuder flere steder, og hendes kæbeknogler var nu også begyndt at blive angrebet, og vi har i familien haft en klar aftale med dyrlægen om at hvis der var den ringeste risiko for at Basima i det daglige havde smerte skulle de være ærlige, og det var de, hun har oplevet smertehelvede en gang, og det måtte ikke ske igen, Basima har nu fået fred, vi ved at hendes sidste år har været et lykkelig sorgløst år med fyldt madskål, egen lænestole, egen have og alt den kærlighed hun ønskede, vores smukke pige var lykkelig. Spørger i om vi vil tage en gammel hund igen, er svaret, lige nu er sorgfulde, triste og grådkvalte, men sikkert ja om nogen tid når sorgen har lagt sig. Men prisen er høj, men det er glæden også. TAK DDVG fordi vi måtte få Basimas kærlighed i et år. Billeder fra Basimas liv vedhæftet. Billedet i bur er fra det shelter hun sad i.

Historien om Viggo.

Viggo er en hyrdehund der er reddet af Maria i Valcea fra et af dødshelterne og det er hans nye kone også. De er så populære at de rent faktisk har deres egne facebook side nu, hvor man kan følge dem, hvis man vil. Viggo er virkelig skøn og der deles rigtig mange dejlige små historier om Viggos hverdag i Danmark. En succes historie.

Historien om Chilla, Felix og Kasper

Jeg har 3 dejlige hunde fra DDVG. Chilla og Felix fik jeg i 2016 de kom sammen Felix var ca 4 år og chilla var omkring 8 mdr. De var begge taget ud af Maria og var hos hende. Jeg så dem på Facebook via Maria. Og tog kontakt til den danske afd, DDVG. Året efter sad lille Kasper i fangenskab og Maria havde lagt en video op, hvor han sad og rystede og var så bange at det gjorde helt ondt i hjertet. Maria søgte adoptanter eller pleje familie til ham. Jeg slog til med det samme og sagde jeg gerne ville have ham i pleje til, der kunne findes en familie til ham og ja han er her STADIGVÆK 😃Han har fået lov til at alt er forgået i hans tempo og han er tryg her hjemme og ligeså fræk som de andre( havde i forvejen 2 dansk/ svensk gårdhunde). Der har ikke været problemer med hverken papirer eller vaccination af hundene og vores faste dyrlæge har aldrig fundet noget, der har indikeret at hundene fejler eller noget er holdt tilbage fra DDVGs side. Selvfølgelig har hundene oplevet noget grimt fra Rumænien, men hvis hundene får lov til at blive trygge i deres eget tempo, har det ikke givet os nogle store problemer her. Mvh Lene

Historien om Loki

Loki – grunden til at have forsikring

Han ligger ved min datter, det gør han nu altid. Han er utrolig loyal og beskyttende overfor hende. Men for lidt over 3 år siden, så min verden noget anderledes ud.

Min mand og jeg havde netop mistet en højt ønsket graviditet. De fysiske og psykiske sår var stadig i gang med at hele. Det var nok derfor jeg fik overtalt min mand til at få hund nr. 2. Det utrolige savn, jeg havde om at ville være mor, var så overvældende at jeg havde brug for et projekt til at distrahere mig. Min mand havde set noget om de stakkels hunde i Rumænien, det var lige det vi havde brug for.

Vi valgte DDVG, da der var mulighed for at snakke med danskere, og deres troværdighed var større end en fremmed i Rumænien. Jeg søgte på nettet om gruppen uden at finde meget information. I stedet kontaktede jeg gruppen, og her blev jeg mødt af stor venlighed. Ikke uventet når man har for mange hunde, og for mange mennesker, som ønsker en ’ren’ hund fra en anerkendt avler.

Vi blev derefter overvældet af en stribe af hundebilleder, nogle med sørgelige hvalpeøjne, andre med drilske blikke, og alt indimellem. Valget var for stort. Vi havde valgt kun at pleje en hund, nu kom det ønskede barn jo snart. Vi kunne ikke have 2 hunde og et barn i vores lille hus.

Valget blev derfor tillagt Maria i Rumænien. Kriteriet var kun at det skulle være den hund, som havde mest brug for et hjem, og som ville passe ind sammen med vores anden hund. Maria sendte mig derefter et par billeder af min udkårne. Min første reaktion var skuffelse. Han var langt fra hvad man vil kalde en nuttet eller køn hund, med øjne der stak i hver sin retning, og et langt tyndt ansigt. Det var tydeligt, hvorfor han stadig var der efter 1 ½ år. Det var den grimme ælling.

Men valgt var han, og forberedelserne med vaccinationer og dyrlægebesøg begyndte. Den stakkels hunds historie blev delt tidligt i forløbet. Mor og hendes hvalpe var fundet på gaden, og bragt til det offentlige internat. Her blev han smittet med parvo, og da Maria fandt ham, hang hans liv i en tynd tråd. Han blev straks kørt til dyrlæge, hvor hver time var et spørgsmål om liv og død. Men han overlevede, så vi valgte navnet Loki til ham. Som en anden halvgud, havde han indtil da brugt sine overjordiske evner til at overleve.

Ventetiden til Loki blev leveret er bedst beskrevet, som når et barn tæller ned til jul. Selve dagen er den længste, hvor man husker hvert et øjeblik. Timer blev til dage, ventetiden og mangel på information forårsagede meget frustration. Men da det endelig blev vores tur, var alt tilgivet. Chaufføren havde lige været en tur på Sjælland, for at sørge for god aflevering derovre. At aflevere hund rundt i hele Danmark er et stort puslespil.

Vi mødte vores chauffør på en rasteplads, og da vi åbnede varevognen, var der en lille håndfuld hunde tilbage, og der mødte de skelende øjne mig. Frygten var tydelig at se, som han gemte sig bagerst i sit bur. Med meget overtalelse og tålmodighed fik vi ham ind i vores bil, og der blev han de næste 12 timer.

De næste 2 uge var frygtelige. Loki var en meget skræmt hund. Men med erfaringer fra tidligere gadehunde forventede vi dette. Set fra en hunds side, må oplevelsen nok bedst kunne beskrives som hvis et dansk barn blev afleveret ved en familie i Baghdad. Det ville nok tage lidt mere end 2 uger at tilpasse sig.

Det gik dog hurtigt fremad, og vi opbyggede tillid, og den mest fantastiske og elskværdige hund lå nu i vores skød og tilbad os hver aften.

Alt var fryd og gammen i et par måneder, til en morgen hvor vi begyndte at se små blodpletter. Ingen stor bekymring, men nok til at vi tog ham til dyrlæge. Bekymringen viste sig at komme fra hans tissemand, og det krævede at han kom under fuld bedøvelse for at få taget en biopsi. Efter et par dage kom der svar, det var Canine transmissible venereal, bedre kendt som sticky tumors. En smitsom form for kræft, som hunde bliver smittet med ved parring og ved at slikke på et smitsomt område. Som kræft er det dødeligt, men ikke yderst aggressivt, og meget sjælden.

Dyrlægen anbefalede aflivning, da behandlingen hurtigt kunne løbe op i 50.000 kr., og hun mente ikke at en gadehund fra Rumænien, som vi ikke engang ejede var det værd. Mit hjerte var knust, i et sidste håb ringede jeg til Århus dyrehospital, og her var stemningen helt anderledes. Behandlingsformen var nem og utrolig effektiv med 90% chance for overlevelse. Eneste problem var at prisen lød på 5000 kr. per kemoterapi. Den samlede forudsagte pris var 50.000 kr. ikke lige penge alle har på bankbogen.

Vi kontaktede straks DDVG, som teknisk set ejede Loki. Som vi ventede på svar, var mistanken stor, det er nemt ikke at interessere sig for en hund man aldrig har mødt. Jeg kendte ikke disse mennesker, og deres ærlighed. Ville de hjælpe os? Vende os ryggen? Eller helt tage Loki fra os? Tankerne var mange, og frygten var stor.

Vi blev kort tid efter bombarderet af opkald fra ledelsen. Diverse muligheder blev drøftet, dog var aflivning aldrig på tale. Udmeldelsen fra foreningen var at de ikke havde et økonomisk grundlag for at betale for behandlingen. De kunne betale hvis Loki blev sendt tilbage til Rumænien, hvor behandlingen er væsentlig billigere. Jeg kiggede igen på de venlige mildt skelende hundeøjne, og huskede hvor bange han var, da han kom. Jeg kunne ikke sende ham tilbage et øjeblik, og lade ham tro vi havde svigtet ham.

Aftalen blev at DDVG ville lave en indsamling, og vi fik lov til at adoptere Loki uden adoptionsgebyr. DDVG bidrog samlet med omkring 10.000kr, resten af behandlingen betalte vi selv ved hjælp af familie.

En beslutning vi aldrig har fortrudt, hver gang man får et kæledyr eller barn er der uforudsete risici. Derfor er forsikring så vigtigt. Vi var uheldige med Lokis helbred, men heldige med Loki.

DDVG støttede os igennem hele forløbet, min opfattelse af gruppen var ikke en organisation, men en masse mennesker, der sidder med blødende hjerter og vil hjælpe. Da jeg frækt krævede at jeg fik Loki uden at betale et gebyr, blev jeg overrasket over svaret. De fokuserede ikke på at jeg havde jeg sagt ja til at betale behandlingen, men sagde det var vidunderligt at Loki havde fundet et hjem.

Med erfaring i at arbejde for store naturorganisationer, har jeg indset at alle organisationer har fejl og hemmeligheder. DDVG er ikke nogen undtagelse, forskellen ligger i at de er helt almindelige mennesker, som ønsker at gøre en forskel. Der er ikke store lønninger eller store ambitioner at opnå, de prøver at redde så mange hunde som de kan.

Jeg har siddet på sidelinjen og observeret DDVG i de sidste 3 år. Jeg har set med meget kritiske øjne, og jeg vil ikke sige jeg kender alt til gruppen, men uden dem ville Loki ikke have overlevet. Det vigtigste jeg kan sige er, at en hund i nød fik et hjem.

Kan man stole på gruppen? Det svar kan jeg se i Lokis øjne, når han vogter over min datter.

For ja, historien endte lykkeligt her. Efter en hård kamp fik vi vores datter for 1 ½ år siden, og min trofaste ven har forladt mig for min datter. Deres kærlighed er det hele værd. Når jeg går i seng om aftenen, er der 5 hjerteslag i sengen, og jeg er ved at falde ud. Men jeg kunne ikke være lykkeligere, for nr. 2 barn vokser i min mave. Loki ligger altid i fodenden, og vogter over vores familie. Pladsmangel er det bedste problem jeg nogensinde har haft.