Hvad betyder et medlemskab hos Den Danske Valcea Gruppe?
Maria har omkring 400 hunde i sit shelter. Som medlem af DDGV’s er du med til at Maria kan sørge for mad til hundene, sende dem til dyrlæge, medarbejderløn mens Maria “holder barsel” og alle de mange andre ting, der skal til, for at Maria kan holde shelteret kørende og sørge for ordenlige vilkår for de mange hunde. Du sørger også for, at Maria kan redde mange flere hunde.

Som beskrevet under den post, er det vigtigt at være opmærksom på, at DDGV ikke er en stor og mægtig dyreværnsorganisation. Vi er en lille forening, men arbejder stadig på, at få medlemmer nok til at kunne konstituere os som forening. Det betyder, at alle som arbejder for DDGV – vi arbejder 100% frivilligt og ulønnet. Foreningen modtager donationer, men ikke nok til bl.a. aflønning. I stedet prioriteres, at donationer – alle donationer – kan sendes direkte videre til “Marias hunde”, både dyrlægeregninger i Danmark og i Rumænien, mad, tæpper og alt andet de har brug for.
Men det betyder også, at det f.eks. ikke er lønnet bestyrelser eller noget andet personale – hvilket betyder, at vi frivillige selv arbejder hårdt på struktur og opdeling af opgaver mv., men vi arbejder egentlig uden en “manual” eller forfatning for arbejdet i foreningen (selvom ingen af os naturligvis er i tvivl om vores formål og hvordan vi får klaret opgaverne – men det kræver bare lidt ekstra slid fra vores side af).
Det betyder derfor også, at i krisesituationer gør vi, hvad vi kan, med de midler og muligheder vi nu engang har. Vi har ingen store lokaler/kontorer eller internater, hvor vi eventuelt kan placere en hund, men skal på hårdt fodarbejde for at finde en ny placering (eller midlertidig placering (pleje), alt efter situationens natur), og hvis ikke dette er muligt, er hunden nødt til at blive i sin placering, indtil der kan findes anden løsning. Dette siger man også ja til, når man siger ja til en af Marias hunde (også ved pleje) – det er man nødt til.

Se nedenstående link for yderligere beskrivelse af DDVG’s arbejde.

http://ddvg.ncr.sh/2020/02/12/ddgvs-arbejde/

Vi er altså en lille engageret gruppe bestående af mennesker, som har en travl hverdag, men ønsker at gøre en forskel for disse hunde, der lever under så kummerlige forhold. Som medlem støtter du op om det arbejde, vi gør for hundene. Du kan vælge mellem, om du vil støtte med et månedligt beløb eller et årligt beløb.
Du kan også støtte arbejdet ved at frikøbe hunde. Det betyder, at selvom du har masser af hunde i forvejen, ikke har plads til at have hund eller af andre årsager ikke har mulighed for at adoptere en af hundene, så kan du stadig hjælpe de små stakler. At frikøbe en hund koster det samme som at adoptere en hund.
Du kan også sende en mindre beløb ind i mellem, eller støtte ved de separate indsamlinger, der ind i mellem dukker op. Alt gør en forskel for os og for de mange hunde.
Ved at følge med på vores Facebook-gruppe kan du få opdateringer om de separate indsamlinger, som oprettes ved specifikke anmodninger om hjælp og støtte til specielle hunde, dyrlæge regninger eller andet.