Hunden har været under stress og pres længe. Foruden tilværelsen i Rumænien og i shelter udsættes den for en lang køretur og nye mennesker. Hunden vil de første dage derfor være mere eller mindre nervøs og utryg ved de nye indtryk og vil derfor reagere langt fra sin normale adfærd.
Hunden skal lige se alt det nye an, og finde tryghed i jer og jeres hverdag. Derfor er ro og orden kodeordet til din hunds tryghed og velvære. Som udgangspunkt skal man sikre ro den første uge; uden besøgende, oplevelser eller anden “larm” for hundens hoved.
Allerede fra starten af skal alle de gode rutiner på banen. Så foruden en rolig hverdag, får hunden fra dag 1 et fornemmelse af, hvornår og hvor der fodres, luftet (evt. lukkes ud i haven) og hvordan familien bevæger sig rundt i huset og hvornår og meget mere.
Det hjælper hunden til at finde ro og tryghed, når den også kan se mønster og rutiner i jeres adfærd og hverdag, da den derfor ved hvad den kan forvente.

Vær konsekvent i jeres valg over for hunden. Vælger I for eksempel at håndfodre hunden, for at opnå tillid, gør det da hele den første uge, inden I begynder at fodre i madskålen – se evt. “Mad og drikke”. Det gælder alt, som I lærer jeres nye hund, at I skal være konsekvente. Dermed menes der, at I skal blive ved over længere tid med en opgave/oplevelse, inden I skifter metode. Hvis hunden den ene dag håndfodres, næste dag får mad i skålen og tredje dag ude på græsset, så kan hunden umuligt lærer nogen af delene.
Dermed ikke sagt, at I skal være konsekvente med en øvelse eller oplevelse, hvis det ikke lader til at virke. Hvis ikke metoden virker, eller hunden ikke lærer det I ønsker, skal I selvfølgelig finde en anden måde, da hunde lærer på forskellige måder. Men fat jeres tålmodighed inden I giver op og skifter fremgang – dette er vigtig på alle punkter, både fodring, tricks og adfærd.

Eksempel på ro:
Lad hunden finde et “helle” hvor den får lov at være i fred. så kan den selv komme til jer, hvis den vil/tør. Der må selvfølgelig altid gerne lokkes med et stykke pølse eller andet godt, hvis det virker.
Uanset om hunden er vant til at gå i sele og snor så VENT! De første par dage er haven stor nok. Det hjælper hunden til at finde ro og tryghed, at undgå gåturene, som er en stor oplevelse til at starte med og der er ekstrem mange lugte. Det vil give unødig uro i hundens allerede hyper-anstrengte opmærksomhed. Brug i stedet de første dage til, at træne den gode vane med at tisse ude i haven og lære den at kende.