Mange har mistillid til hvor hundene Maria har kommer fra. Men alle hendes hunde er fra gaden, dumpede hunde, der måske tidligere har haft et hjem, hvor ejerne er blevet trætte af dem og har smidt dem ud, hunde der er blevet væk eller hunde der er løbet væk. De lever jo på ingen måde under de kontrollede forhold vi ser i Danmark. Mange hunde bliver fanget af statsansatte hundefangere. Der bliver de sat ind i dødshelters.

Hundefangerne tjener penge af staten på at fange hundene. Maria henter fra killshelteret Alexandria, hvor de ofte afliver dem på brutale måder .

I Rumænien ser man hundene ligesom skadedyr og derfor bliver de fanget og venter bare på at dø. Man kan sammenligne det med dødsgangen i fængsler. De får meget lidt mad og det er den stærkeste der overlever (indtil de bliver slået ihjel).
De har nu indført i Fetini dødshelter, at de skal til at slå hundene ihjel også. I forvejen er der cirka 2000 hunde, der dør årligt (ifølge Birgit) i Fetini, af sult, kulde, bid, sygdom og dehydrering. De svage har altså derfor ikke en chance. Maria fodrer så vidt det er muligt på shelterne, men det er ikke altid hun får lov at komme derind.


Maria betaler ikke altid for at få hundene ud, hun kan hente dem på bestemte dage, men hun skal jo have pladsen til dem. Det kommer an på hvilke shelter hun henter hundene fra. Derfor forsøger DDGV at finde hjem til så mange som muligt, så Maria kan hente hundene til hendes shelter.


De kommer altså ind i shelterne ved at hundefangerne fanger dem.

Du kan se på dette link på Marias facebookside hundene på de forskellige dødshelters https://www.facebook.com/MaRRia.Cristina/media_set?set=a.10210967145306882&type=3

Maria tjener ikke stort på dette. Hun har viet hendes liv til det og bruger døgnets 24 timer på hundene. Er hundene så dårligt tilredt, at hun bliver nødt til at tage dem til dyrlæge, når hun tager dem ud fra shelterne koster det hende naturlivis penge og derfor har hun brug for økonomisk støtte, for at kunne hjælpe dem.

I Marts 2020 fik vi en opdatering om at alt salg af hundefoder stoppede i Rumænien pga Corona og derfor prøvede vores tyske samarbejdspartner at få noget foder ind i landet til Maria. I August åbnede landet op igen, men Maria løber hele tiden tør for mad, da det er mange mange munde hun skal mætte og alt afhænger af vores støtte til hende. Heldigvis har Maria trofaste støtter i Danmark, men også i Tyskland, som dagligt hjælper så godt de kan.