På denne side vil vi rigtig gerne dele dine positive anbefalinger og gode oplevelser af selve adoptions forløbet. Så har du lyst til, at dele din(e) erfaring(er) og oplevelse(r), så skriv gerne til administratoren på messenger:

Loki – grunden til at have forsikring

Han ligger ved min datter, det gør han nu altid. Han er utrolig loyal og beskyttende overfor hende. Men for lidt over 3 år siden, så min verden noget anderledes ud.

Min mand og jeg havde netop mistet en højt ønsket graviditet. De fysiske og psykiske sår var stadig i gang med at hele. Det var nok derfor jeg fik overtalt min mand til at få hund nr. 2. Det utrolige savn, jeg havde om at ville være mor, var så overvældende at jeg havde brug for et projekt til at distrahere mig. Min mand havde set noget om de stakkels hunde i Rumænien, det var lige det vi havde brug for.

Vi valgte DDVG, da der var mulighed for at snakke med danskere, og deres troværdighed var større end en fremmed i Rumænien. Jeg søgte på nettet om gruppen uden at finde meget information. I stedet kontaktede jeg gruppen, og her blev jeg mødt af stor venlighed. Ikke uventet når man har for mange hunde, og for mange mennesker, som ønsker en ’ren’ hund fra en anerkendt avler.

Vi blev derefter overvældet af en stribe af hundebilleder, nogle med sørgelige hvalpeøjne, andre med drilske blikke, og alt indimellem. Valget var for stort. Vi havde valgt kun at pleje en hund, nu kom det ønskede barn jo snart. Vi kunne ikke have 2 hunde og et barn i vores lille hus.

Valget blev derfor tillagt Maria i Rumænien. Kriteriet var kun at det skulle være den hund, som havde mest brug for et hjem, og som ville passe ind sammen med vores anden hund. Maria sendte mig derefter et par billeder af min udkårne. Min første reaktion var skuffelse. Han var langt fra hvad man vil kalde en nuttet eller køn hund, med øjne der stak i hver sin retning, og et langt tyndt ansigt. Det var tydeligt, hvorfor han stadig var der efter 1 ½ år. Det var den grimme ælling.

Men valgt var han, og forberedelserne med vaccinationer og dyrlægebesøg begyndte. Den stakkels hunds historie blev delt tidligt i forløbet. Mor og hendes hvalpe var fundet på gaden, og bragt til det offentlige internat. Her blev han smittet med parvo, og da Maria fandt ham, hang hans liv i en tynd tråd. Han blev straks kørt til dyrlæge, hvor hver time var et spørgsmål om liv og død. Men han overlevede, så vi valgte navnet Loki til ham. Som en anden halvgud, havde han indtil da brugt sine overjordiske evner til at overleve.

Ventetiden til Loki blev leveret er bedst beskrevet, som når et barn tæller ned til jul. Selve dagen er den længste, hvor man husker hvert et øjeblik. Timer blev til dage, ventetiden og mangel på information forårsagede meget frustration. Men da det endelig blev vores tur, var alt tilgivet. Chaufføren havde lige været en tur på Sjælland, for at sørge for god aflevering derovre. At aflevere hund rundt i hele Danmark er et stort puslespil.

Vi mødte vores chauffør på en rasteplads, og da vi åbnede varevognen, var der en lille håndfuld hunde tilbage, og der mødte de skelende øjne mig. Frygten var tydelig at se, som han gemte sig bagerst i sit bur. Med meget overtalelse og tålmodighed fik vi ham ind i vores bil, og der blev han de næste 12 timer.

De næste 2 uge var frygtelige. Loki var en meget skræmt hund. Men med erfaringer fra tidligere gadehunde forventede vi dette. Set fra en hunds side, må oplevelsen nok bedst kunne beskrives som hvis et dansk barn blev afleveret ved en familie i Baghdad. Det ville nok tage lidt mere en 2 uger at tilpasse sig.

Det gik dog hurtigt fremad, og vi opbyggede tillid, og den mest fantastiske og elskværdige hund lå nu i vores skød og tilbad os hver aften.

Alt var fryd og gammen i et par måneder, til en morgen hvor vi begyndte at se små blodpletter. Ingen stor bekymring, men nok til at vi tog ham til dyrlæge.

Bekymringen viste sig at komme fra hans tissemand, og det krævede at han kom under fuld bedøvelse for at få taget en biopsi. Efter et par dage kom der svar, det var Canine transmissible venereal, bedre kendt som sticky tumors. En smitsom form for kræft, som hunde bliver smittet med ved parring og ved at slikke på et smitsomt område. Som kræft er det dødeligt, men ikke yderst aggressivt, og meget sjælden.

Dyrlægen anbefalede aflivning, da behandlingen hurtigt kunne løbe op i 50.000 kr., og hun mente ikke at en gadehund fra Rumænien, som vi ikke engang ejede var det værd. Mit hjerte var knust, i et sidste håb ringede jeg til Århus dyrehospital, og her var stemningen helt anderledes. Behandlingsformen var nem og utrolig effektiv med 90% chance for overlevelse. Eneste problem var at prisen lød på 5000 kr. per kemoterapi. Den samlede forudsagte pris var 50.000 kr. ikke lige penge alle har på bankbogen.

Vi kontaktede straks DDVG, som teknisk set ejede Loki. Som vi ventede på svar, var mistanken stor, det er nemt ikke at interessere sig for en hund man aldrig har mødt. Jeg kendte ikke disse mennesker, og deres ærlighed. Ville de hjælpe os? Vende os ryggen? Eller helt tage Loki fra os? Tankerne var mange, og frygten var stor.

Vi blev kort tid efter bombarderet af opkald fra ledelsen. Diverse muligheder blev drøftet, dog var aflivning aldrig på tale. Udmeldelsen fra foreningen var at de ikke havde et økonomisk grundlag for at betale for behandlingen. De kunne betale hvis Loki blev sendt tilbage til Rumænien, hvor behandlingen er væsentlig billigere. Jeg kiggede igen på de venlige mildt skelende hundeøjne, og huskede hvor bange han var, da han kom. Jeg kunne ikke sende ham tilbage et øjeblik, og lade ham tro vi havde svigtet ham.

Aftalen blev at DDVG ville lave en indsamling, og vi fik lov til at adoptere Loki uden adoptionsgebyr. DDVG bidrog samlet med omkring 10.000kr, resten af behandlingen betalte vi selv ved hjælp af familie.

En beslutning vi aldrig har fortrudt, hver gang man får et kæledyr eller barn er der uforudsete risici. Derfor er forsikring så vigtigt. Vi var uheldige med Lokis helbred, men heldige med Loki.

DDVG støttede os igennem hele forløbet, min opfattelse af gruppen var ikke en organisation, men en masse mennesker, der sidder med blødende hjerter og vil hjælpe. Da jeg frækt krævede at jeg fik Loki uden at betale et gebyr, blev jeg overrasket over svaret. De fokuserede ikke på at jeg havde jeg sagt ja til at betale behandlingen, men sagde det var vidunderligt at Loki havde fundet et hjem.

Med erfaring i at arbejde for store naturorganisationer, har jeg indset at alle organisationer har fejl og hemmeligheder. DDVG er ikke nogen undtagelse, forskellen ligger i at de er helt almindelige mennesker, som ønsker at gøre en forskel. Der er ikke store lønninger eller store ambitioner at opnå, de prøver at redde så mange hunde som de kan.

Jeg har siddet på sidelinjen og observeret DDVG i de sidste 3 år. Jeg har set med meget kritiske øjne, og jeg vil ikke sige jeg kender alt til gruppen, men uden dem ville Loki ikke have overlevet. Det vigtigste jeg kan sige er, at en hund i nød fik et hjem.

Kan man stole på gruppen? Det svar kan jeg se i Lokis øjne, når han vogter over min datter.

For ja, historien endte lykkeligt her. Efter en hård kamp fik vi vores datter for 1 ½ år siden, og min trofaste ven har forladt mig for min datter. Deres kærlighed er det hele værd. Når jeg går i seng om aftenen, er der 5 hjerteslag i sengen, og jeg er ved at falde ud. Men jeg kunne ikke være lykkeligere, for nr. 2 barn vokser i min mave. Loki ligger altid i fodenden, og vogter over vores familie. Pladsmangel er det bedste problem jeg nogensinde har haft.